Et stærkt forsvar og politi.

Som tidligere soldat i hæren, ligger forsvaret mit hjerte nært, jeg ved hvad der kræves af vores soldater og at det er vigtigt med et stærkt forsvar, hvor rettidig omhu og investering er vigtig.

Som udsendt soldat har jeg samarbejdet med dansk politi og fået indblik i deres verden, og hvilket krav der stilles til en politibetjent.

Forsvaret og politiet er grundpiller i vores samfund, der sikre vores demokrati og tryghed. De fortjener at blive værdsat og vi skal sikre os,at de har gode arbejdsvilkår og sikre rammer, hvor vi alle påskønner deres indsats.

Et stærkere forsvar

Danmark skal have et stærkere forsvar. Det er afgørende både for vores sikkerhed og for vores internationale forpligtigelser. Samtidig skylder vi vores udsendte, at de altid har et stærkt organisation i ryggen, når de kæmper på Danmarks vegne.

Vi skal investerer i Forsvaret nu – både i materiel – men også i ansatte der har brug for bedre arbejdsrammer, som ikke er en slidt kasernebygning. Bedre lønvilkår under udsendelse, optjening af retten til videreuddannelse efter endt karriere i militæret. Mere påskønnelse til dem der kæmper for Danmark.

Bedre hjælp til vores veteraner.

Vi skal passe på vores soldater – både når de er udsendt, og når de vender hjem. Heldigvis kommer størstedelen hjem uden fysiske eller psykiske mén, men vi har et ansvar for at passe på dem, der har behov for hjælp. Derfor arbejder jeg for hurtigere sagsbehandling til veteraner, så de hurtigere kan få den hjælp, som de har brug for.

Et styrket politi.

Vi skal have uddannet flere politibetjente og have ansat flere lokalbetjente. Samt have øget indsatsen mod mere kompleks kriminalitet.

Der skal slås hårdt og hurtigt ned på kriminelle. Det kræver, at politiet er til stede der, hvor kriminaliteten sker. Derfor ønsker jeg et styrket og lokalt politi. Helt konkret ønsker jeg at uddanne flere politibetjente. Og at vi vil investere i mobile politistationer, der skal skabe mere lokal tryghed. For vi kan gøre livet tryggere for dig – og hårdere for de kriminelle.

Et kig på politiuddannelsen er måske nødvendigt og ligeledes på de krav der kræves til optagelse.

Straffen for kriminalitet skal være høj og konsekvent. For kriminelle skal føle, at deres handlinger har en klar og mærkbar konsekvens. Samtidig er det et mål i sig selv, at personer, der har begået grove forbrydelser, sidder bag lås og slå og dermed er afholdt fra at begå ny kriminalitet. Det handler om retfærdighed – særligt for ofrene.

Når man bliver udsat for eksempelvis vold eller voldtægt, er det statens opgave at beskytte og passe på ofrene – og fange gerningsmanden. Det Konservative Folkeparti står altid på ofrenes side, fordi vi mener, at deres trivsel vægter langt højere end de kriminelles. Vi ønsker bedre vilkår for ofrene og højere straffe til de kriminelle.

Derfor arbejder jeg for:

Sikre høje straffe for personfarlig kriminalitet. Eksempelvis skal brugen af samfundstjeneste mindskes, så flere voldsmænd kommer i fængsel.

Forkorte ventetiden i straffesager.

Straffe bandekriminalitet hårdt.

Sætte hårdt ind mod indbrud i borgernes hjem, så flere får en hård straf.

Stem personligt – Stem Hoppe